Oluf Borch
Oluf Borch blev født d. 7 april 1626 i Nørre-Bork i Ribe Stift som søn af præsten Oluf Clausen og Margrete Lauridsdatter. Student fra Ribe Skole 1644. 1660 professor ved Københavns Universitet. Rejste i udlandet 1660-1666. Docerede efter sin hjemkomst humaniora, poëtica, botanik og kemi. Docerede efter sin hjemkomst humaniora, poëtica, botanik og kemi. Virkede tillige som læge og var assessor i Højesteret. Døde den 13. oktober 1690 efter en mislykket stenoperation.
Ved sit testamente af 29. juli 1689 stiftede han Collegium Mediceum, bedre kendt under navnet Borchs Kollegium. Det blev indviet den 29. maj 1691.
Da bygged en Gaard han med skjærmende Ly
For Urter og Stoffer og Bøger,
At trygt i den dyre, den larmende By
Studenten sin Lærdom forøger;
Og Gaarden den stander end i Kjøbenhavn
Og bærer trods Stifteren Stifterens Navn.
(Tekst: E.F. Koch 1864, Melodi: Langt høiere Bjerge saa vide paa Jord)
Læs Ole Borchs fundats her
Videre materialer
Forfatteren Christian Winter (1796-1876) har i novellen En aftenscene (fra Fire Noveller, 1843) givet en meget læseværdig fri fortolkning af, hvordan den lærde Ole Borch i sin ungdom modstår fristelserne i det syndigt katolske Italien, og vender hjem til det kolde nord med den udelte tro – for dog blot her at udsætte sig for en forlovelse med en svigfuld ung pige, der “spotted den Lærde der hinked” (Koch 1864), hvorfor han til slut hæver forlovelsen og i stedet grundlægger kollegiet i St. Kannikestræde. Novellen kan læses online på Arkiv for Dansk Litteratur her, og den blev faktisk i 1920 filmatiseret af instruktøren Fritz Magnussen med Olaf Fønns i rollen som Borch. Selve filmen er imidlertid gået tabt, men til gengæld er det oprindelige filmprogram, der indeholder et resumé af filmen, bevaret. Det kan ses og downloades som pdf fra Det Danske Filminstituts side om filmen her.
Links om Borch