Fundatsen for Borchs Kollegium, dateret 29. juli 1689. Af de to testamenter, Borch oprettede, er denne fundats det ene.

Teksten er gengivet efter et tryk fra 1926, der har tjent som udnævnelsesbrev for nye alumner. Det angiver at være “genoptrykt efter originalen, der er skrevet paa fire pergamentblade i folio og opbevares i konsistoriums arkiv”. Nærværende tekst er ikke påny konfereret med originalen.
Stavemåder, tegnsætning og inddeling i ord er moderniseret, forkortelser er for det meste skrevet ud eller erstattet med de nu brugelige, og underinddelingerne inden for hvert af afsnittene I-XIII er indført vilkårligt. Ordlyden, og så vidt muligt bøjningsformerne, er bibeholdt. Kursiv bruges til navne og fremmedsproglig tekst; den afspejler normalt latinsk skrift i forlægget, men er dog ikke anvendt til ord, der nu opfattes som danske og har beholdt deres betydning.

 

Jeg Oluff Borck, Kongelige Majestæts kancelliråd, assessor udi Højesteret og professor på det Kongelige Københavns Universitet, betragtendes den allernådigste Guds store og mange velgerninger imod mig, skænker og giver af et gudelig forsæt, med fri vilje og velberåd hu, Gud alene til ære, mit fædreneland til tjeneste, det Kongelige Universitet i København og den derpå studerende ungdom til gavn og nytte, af de midler, som den grundgode Gud min flid og arbejd hid til dags med velsignet haver, dette efterfølgende, som efterskrevne efter min død haver at nyde.

I
I Jesu velsignede navn forærer jeg til seksten fattige, gudfrygtige og lærde studiosos den grundmurede residence i Store Kannikestræde beliggende, hvoraf jeg grunden, efter hans Kgl. Majestæts allernådigste tilladelse, af Rectore og professoribus for to tusinde rigsdaler mig tilforhandlet haver og siden af egne midler derpå ladet bygge, således som den nu forefindes med gård, have, fersk springvand i gården, item næsthos opbygte liden våning, jordfri grund og alt andet tilhørende. Hvilken residence med tilliggende våning herefter skal hedde COLLEGIUM MEDICEUM, såsom jeg af sær betænkende ej vil, at det efter mit navn skal kaldes.
Og som denne bygning således er indrettet, at derudi findes otte dobbelte kamre, så skal i hvert af disse otte logementer tvende studiosi have deres værelse, og udi den liden våning næsthos en skikkelig fattig mand, som jeg nu selv til stedets opvartning forordner og efter min død af Dn. Professoribus Consistorialibus og Collegii Ephoro kan beskikkes, nyde[r] sin bolig, så længe han den opvartning og tjeneste i Collegio, som han tilforordnes, forsvarligen forretter.
Den ene kælder under Collegio skal bruges til alumnorum brændeved, den anden til anden usum honestum, såvel og loftet, efter Ephori godfindende, dog til Collegii bedste.

II
Dernæst forærer jeg i samme Jesu navn til fornævnte seksten studiosos seksten tusinde rigsdaler, hvilken summa skal udestå og udsættes hos visse folk på rente imod god og nøjagtig forsikring, således som børnepenge efter loven udsættes bør, til seks pro centum årligen, såfremt tiderne ikke skulde forårsage, at man måtte nøjes med fem pro centum; dog kapitalen ikke til nogen af professoribus at udlånes.
Og skal den fulde rente, så vidt den sig beløber, årligen uddeles til forskrevne seksten studiosos udi tvende terminer, nemlig ungefehr til d. 11. Junii og d. 11. Decembris, således at enhver bekommer lige meget; dog at den studiosus, som skal have inspection med de andres skikkelighed og flittighed, og skal have sin værelse i det næste kammer ved porten på den højre hånd, når man går ind i residencen, nyder en tredie del mere end nogen af de andre.
Og formodes derhos tjenstskyldigst, at honoratissimi Dn. collegæ lade disse alumnos, om de det meritere, derforuden nyde kosten i Communitate Regia, når deres sted, efter sædvane, derinde kan falde, på det de dette Stipendium til gode bøgers indkøb og anden nødvendighed des friere kan bruge.

III
Nok forærer jeg dem i lige måde fem tusinde rigsdaler, som stedse skal stå til fremvækst, at kapitalen hver tiende år med fremvæksten kan formeres, som i Fundatione Collegii Walchendorffiani anordnet er. Og skal ellers i dette Collegio Medicéo med alting forholdes såsom i Collegio Walchendorffiano, så vidt i denne min Fundation ikke anderledes forordnet befindes.

IV
Til dette Collegii Medicéi og hosliggende liden vånings vedligeholdelse legerer jeg derforuden eet tusinde rigsdaler, som på overskrevne måde skal stå på rente, og renten heraf til husenes nødvendig reparation og nyttig tarvelig embellering anvendes. Men så meget som af renten fra overskrevne reparation overskyder årligen, skal i et skrin, som altid står på Consistorio (med to låse for, een for Rectore, een for Ephoro Stipendii), tillige med obligationerne og andre breve dette Stipendium vedkommende, nedsættes og forvares, indtil summerne blive 100 eller i det højeste to hundrede rigsdaler, og da på overskrevne måde til fremvækst udsættes på rente; som dog altsammen, når fornøden gøres, skal anvendes til bygningens, gårdens og havens reparation og vedligeholdelse.
Men skulde det hænde sig, formedelst et eller andet ulykkelig tilfald, det Gud nådeligen afvende, at der kunde komme så stor brøstfældighed på dette Collegii Medicéi bygning, at dette eet tusinde rigsdalers rente og deres fremvækst til reparation ikke skulde kunne ((“kunde”, trykket)) forslå, da må dertil tages hvis fornøden kan gøres af renterne af den kapital på de fem tusinde rigsdaler, som ellers altid skal stå til fremvækst, kapitalerne dog i alle måder urørte.

Fremdeles legeres til samme Collegium al mit bibliotek, både af trykte bøger og manuscriptis, efter den catalogum, som jeg selv derpå forfattet haver,
item det sølvkrucifiks med en bekvem foutral, som står i min stue, og efter min død skal sættes in auditorio Collegii og hver søndag og helligdag til morgen- og aftenbøn åben holdes, hvortil nøglen bliver hos Inspectorem, så længe Ephorus ser, at det er tjenlig. Inspector må og ej oplukke for krucifikset ved nogen anden, men i egen person.
Did indgives og alle mine vasa chemica, instrumenter og materialer, som i tvende små dertil forfærdigte logementer skal indsættes og stederne bekvemmes til operationes chemicas,
eftersom min vilje er, at iblandt alumnos een sig det studium noget alvorlig antager, een studium botanico-medicum, een mathematicum og trende philologicum, for at gøre sig bekvemme til at betjene rectoratus og andre bestillinger i skolerne. Og disse seks bør, foruden deres exercitia Collegii ordinaria, een gang hvert år i det ringeste udvise nogen specimen diligentiæ til den af Dn. professoribus, som samme studium profiterer.
De andre ti alumni blive ved studium theologicum, dog ingen af alle at forbydes, at de jo i andre lovlige studiis efter egen inclination sig også må exercere.

VI
Og på det mit lidet bibliotek, som did indgives, kan årligen med ny og tjenlige bøger forøges, da legeres dertil fem hundrede rigsdaler, renten deraf ved Ephorum (som nu først bliver Hr. justits-assessor Paulus Vindingius, efter egen gode løfte) til samme brug at anvendes, og over samme bøger en rigtig catalogus at holdes.
Og må ingen bøger, enten af de trykte eller manuscriptis, uden Collegium udlånes, men hvo dem bruge vil, læse i dem på biblioteket, hvor de ere satte, og vel med dennem omgåes. Særdeles skal Inspector Collegii, under Ephori direction, have god indseende, at manuscripta ikke blive mutilerede, maculerede eller i andre måder forværrede, hvorfore de ej have enhver promiscuè adgang til dem at forunde, og skal fordi Ephorus alene have nøglen til manuscripta.

VII
Til dette beneficium indskrives ingen, som jo allerede er studiosus og Danus eller Norwegus født, derforuden og haver holdt sig vel in examine philosophico; hvorfore mine højærede collegæ vilde af examinis philosophici protokol slutte og udvælge, hvo til samme Stipendium bedst fortjener at admitteres. Men er det halvandet år eller mere efter examen, at deres sted derinde kan falde, da bør de igen af Ephoro på examinis philosophici måde overhøres, førend de må admitteres; thi have de siden forværret sig, da gøre de sig selv dermed til dette beneficium uværdige.
I dette Collegio må alumni forblive og nyde Stipendio (såfremt de ej imidlertid til nogen bestilling befordres) i fem år og ej længer (formedelst hvad og hvis enten recommendation eller og dispensation det kunde begæres) såfremt de sig skikkelig og tilbørlig forholde. Men hvis de det ikke gøre, da bør den uskikkelige, efter første og anden påmindelse, af Ephoro, dog med Dn. Consistorialium vilje og videnskab, uden al undskylding straks udelukkes.
Rector Magnificus med Dn. Professoribus Consistorialibus udvælger de dygtigste personer til dette Collegium af dem, som Ephorus Stipendii dennem velbetænkt præsenterer.

VIII
Det tilstedes og, at der altid må være tvende alumni in Collegio, som haver deponeret fra Riber Skole, såfremt de nogenledes dertil dygtige befindes. Og om de end ej udi førsten vare så fuldkomne i lærdom som de andre, må det dem dog forundes, såfremt de for gudsfrygt og skikkelighed ere berømmelige.

IX
Alumni må ej have den frihed at rejse tit og længe af byen, og ej over tre eller fire uger udi alt om året, uden nogen uforbigængelig nødvendighed kunde indfalde. Og imidlertid at nogen borte er, hvad årsag der og til findes, nyder han intet af beneficio, men hans contingent for den tid, han ude bliver, hannem aftrækkes og til anden stedens nytte efter Ephori betænkning anvendes.

X
Med exercitiis disputatoriis, declamationibus og precibus sollennibus (på hvilke og Ephorus undertiden vilde lade sig finde) samt Stipendii uddeling og Professorum Consistorialium visitatione i Collegio til overskrevne terminer, forholdes det som med alumnis in Collegio Walchendorffiano; dog at Ephorus haver indseende dermed, at de med flid udfærdige deres exercitia og intet valdè protritum eller af anden lånt eller sammenflikket fremføre. Ønskede og vel, at det Ephoro måtte behage selv at give dem et Thema til declamationerne, som kunde skærpe deres judicium, såsom: Qvid opportunè potuerit dicere Eva à serpente iam decepta? Qvid Spohonisba, misso sibi â Masinissâ veneno? Qvid Hannibal amisso in Alpibus oculo? Qvid filius prodigus in gratiam à patre receptus?

XI
Udi Collegii have må ingen komme, uden Inspector er selv hos, ej heller flere tillige, end Inspector for godt befinder; og må Ephorus og Inspector alene have hver en nøgle dertil.
Collegii gård og fortov til gaden samt portegangen holdes rene af betjenten, som bebor den liden våning. Og skal han overalt feje een gang om ugen i det ringeste, og på gaden når fornøden gøres, item holde gulvene rene. Han skal og i lige måde have indseende med vandet, som springer af posten, såvel som det som kommer af renderne, at det haver sit fri løb om vinteren såvel som om sommeren; i lige måde have god opsigt med tagene, renderne og bygningen over alt, og om nogen brøstfældighed påkommer, give Ephoro det betimelig tilkende, til hvilken ende hannem nøglen til det øverste loft og anden tagvindue betroes. Så skal han og morgen og aften oplukke og ilukke Collegii vindueskræer på den tid, som Ephorus det ordinerer. For hvilken hans umage såvel som hans hustrus (som sengene på kamrene på en bekvem tid skal rede, så og gulvene og trappen i det ringeste to gange om ugen feje, item vinduerne overalt to gange om året toe, og haven een gang hver måned om sommeren luge og rengøre), han med hende nyder den liden hosbyggede våning til fri værelse foruden nogen betaling, som og for hannem af Collegii bygnings penge skal holdes ved lige, og derforuden til hver termin, som distributionen sker til alumnos, nyder af hver person en halv rigsdaler. Herforuden legerer jeg og herhos til hans løn to hundrede rigsdaler, hvoraf han årlig renten må nyde. Det skal og være hans hustru tilladt at toe og renholde alumnorum linklæder for den pris, som deres lige her i staden det på billigste måde kan betinge; og må hun dertil bruge den skorsten i det lidet hus, hvor indgangen er i haven, dog at hun pladsen altid ren og ryddelig holder, så vidt muligt. Hvis anden tjeneste af denne betjent eller hans hustru kunde begæres, enten med ærinde at forrette eller andet, det betaler enhver, som de derom kan forenes.

XII
Til Dn. Professores Consistoriales legeres for deres omhu at sætte Collegii midler vel og betænkelig ud på rente, så og for at høre Stipendii regnskab årlig St. Olai dag eller dagen derefter in Consistorio, item for at have god opsigt, at alting går med alumnis skikkelig og vel til, eet tusinde rigsdaler, hvoraf renten årligen til Consistoriales æqvaliter skal uddeles. Og skal de derforuden nyde smårenterne af de til fremvækst destinerede fem tusinde rigsdaler, indtil hver tiende år, på den måde, som det med Legati Walchendorffiani fremvækster forholdes.
Og skal Ephorus hujus Stipendii (som altid bliver en af Consistorialibus) nyde sin contingent af begge disse poster, lige ved de andre. Og derforuden legerer jeg til hannem fem hundrede rigsdaler, hvoraf han alene årligen nyder renten; dog i de åringer, som alle Collegii midler ej står udsatte for seks pro centum, om det er muligt, eller i det ringeste fem pro centum, nyde hverken Dni. Consistoriales eller Ephorus noget af dette legato, i henseende at det kunde synes, dem samtlige ikke nok for kapitalerne at have vigileret. Dog må Ephorus i slig fald nyde de tredive rigsdaler, men intet af renternes minutiis.

XIII
Secretarius Academiæ vilde straks efter min død med tvende af Dn. Consistorialibus, navnlig Hr. justits-råd Willom Worm, og Hr. justitsassessor Povl Vinding, gå udi sterbboen og udi mine arvingers overværelse, så mange da her i byen tilstede ere, den forsegle, og siden, når tid er at boen efter loven skal åbnes, udvælge, efter Magnifici Rectoris og Dn. Consistorialium betænkende, af de bedste og sikreste obligationer så mange, som kan svare til den kapital, som til dette mit legatum deputeret er, de forfaldne renters summa til datum deri beregnet. Hvilke obligationer kan siden årligen (når andre legatorum obligationer på Consistorio efter sædvane igennemses) forandres efter tidernes beskaffenhed og så vel i agt tages, at ingen af kapitalerne formedelst nogen forsømmelses skyld blive uvisse.
Og såsom Hans Kongelige Majestæt allernådigst haver givet mig tilladelse, over mine midler frit at disponere, og i så måde dette mit testamente og sidste vilje angående dette Collegii Medicéi Fundation, med deraf dependerende, confirmeret, og derforuden den af mig opbygte residence og grund frigjort lige ved andre Academiets, skolers og kirkers residencer: så ombedes Magnificus Academiæ Rector og samtlige Professores Consistoriales, som nu ere eller herefter kommendes vorde, derover at ville holde og tilse, at dette velmente beneficium (hvis leges og statuta, så vidt alumnorum disciplin angår, efter tidernes beskaffenhed noget nærmere kan eftertænkes og af dennem forbedres) således må anvendes, nydes og af dennem i agt tages, som de for Guds retfærdighed og høje øvrighed i sin tid agte at forsvare.
At dette således er min sidste vilje, dette Collegii Medicéi Fundation angående, bekræfter jeg med min egen hånd og sædvanlig undertrykte signet. Og venligen ombedes Hr. justits-råd Willom Worm og Hr. justitsassessor Povl Vinding, som jeg hermed nævner til exsecutores af dette mit testamente efter min død at skal være, dette med mig til vitterlighed at underskrive og forsegle.
København den ni og tyvende Julii anno et tusinde seks hundrede firesindstyve og ni.
(sign.:)
W Worm. P Vinding.
Oluff Borck.